De fleste tænker på mundsundhed som noget lokalt: tandbørstning, tandtråd og et regelmæssigt eftersyn hos tandlægen. Men parodontitis er ikke kun et spørgsmål om tænder og tandkød. Det er en kronisk betændelsestilstand, der påvirker hele kroppen. Når man ser på parodontitis og generel sundhed samlet, bliver det tydeligt, at sammenhængen mellem tænder og krop er langt tættere, end de fleste aner.
Parodontitis (ofte kaldet paradentose i daglig tale) er udbredt, ofte stille i starten og forbundet med øget systemisk inflammation. Det handler ikke kun om tandtab. Det handler om mundsundhed og helbred i bred forstand.
Påvirker din mundsundhed resten af kroppen?
Ja. En kronisk inflammeret mund sender signaler og mikrober ud i resten af kroppen. Over tid kan det øge den samlede inflammationsbyrde. Det lyder abstrakt, men mekanismen er konkret og veldokumenteret: bakterier og inflammationsstoffer fra tandkødslommer kan passere over i blodbanen og påvirke andre organer. Den biologiske forklaring er plausibel, og store befolkningsstudier peger i samme retning.
Det betyder ikke, at en tandkødsinfektion automatisk fører til hjertesygdom. Men det øger risikoen, især hos mennesker med andre risikofaktorer. Paradentose og hjertesygdom hænger sammen i statistikken, og det er fornuftigt at regne tandkødsbetændelse ind i den samlede risikovurdering.
Når bakterier rejser fra munden til blodet
Ved parodontitis dannes dybe tandkødslommer omkring tænderne. Vævet her er ofte ulcereret og let blødende, hvilket skaber en direkte kontaktflade mellem det bakterierige miljø i lommen og blodkarrene i tandkødet. Selv tandbørstning og tygning kan give kortvarige bakterier i blodet fra tænder, hvis man har ubehandlet parodontitis. Samtidig frigives store mængder cytokiner fra det inflammerede væv, som også kan cirkulere systemisk.
- Bakteriemi: Orale patogener kan krydse den svækkede barriere og nå blodbanen.
- Endotoksiner: Bakterielle komponenter som LPS aktiverer immunforsvar og leverens CRP-produktion.
- Cytokiner: IL-1β, IL-6 og TNF-α fra tandkødet øger den samlede inflammationsbelastning.
- Endotelaktivering: Karvægge påvirkes, hvilket kan fremme aterosklerose og koagulationsaktivering.
I væv og organer fjernt fra munden kan man i både dyrestudier og humane prøver finde genetiske spor af orale bakterier i åreforkalkningsplaques og i ledvæsker. Det underbygger, at mikrober fra mundhulen rent faktisk kan flytte sig rundt i kroppen.
Sammenhængen mellem parodontitis og hjerte-kar-sygdomme
Forbindelsen mellem paradentose og hjertesygdom er et af de bedst undersøgte områder. Epidemiologiske studier finder gennemgående en moderat forhøjet risiko for koronarsygdom, slagtilfælde og kardiovaskulær død hos personer med parodontitis, selv når der justeres for kendte risikofaktorer som rygning og alder. Biologien giver mening: kronisk inflammation, bakteriel påvirkning af endotelet og en tendens til øget koagulabilitet.
Selv om årsag ikke er endeligt bevist, er billedet stabilt på tværs af mange kohorter. Organisationer som den europæiske periodontologiforening og hjertefaglige selskaber beskriver i deres konsensusrapporter, at parodontitis er selvstændigt associeret med kardiovaskulær risiko. Det er endnu ikke vist sikkert, at parodontalbehandling i sig selv forebygger blodpropper, men behandling forbedrer ofte systemiske markører for inflammation. Det i sig selv er relevant for risikoprofilen.
Tolkningen er nøgtern: en øgning i risiko, som ikke er på niveau med rygning eller svær hypertension, men stor nok til at tælle. Og når vi samtidig ved, at parodontitis er meget almindeligt, bliver den samlede folkesundhedseffekt betydelig.
Graviditet og tandkød: derfor skal du være ekstra opmærksom
Graviditet ændrer hormonbalance, blodgennemstrømning og immunsystem. Det gør tandkødet mere følsomt og reaktivt. Mange oplever graviditetsbetinget tandkødsbetændelse, og hvis der allerede er begyndende parodontitis, kan forløbet accelerere. Søgninger på “tandkødsbetændelse gravid” afspejler netop den bekymring, gravide ofte har.
Parodontitis hos gravide er forbundet med en højere forekomst af for tidlig fødsel og lav fødselsvægt i epidemiologiske studier. Resultaterne fra interventionsstudier er mere blandede, men anbefalingen er klar: gravide bør have tæt mundpleje, grundig instruktion og nødvendig behandling, særligt i 2. trimester, hvor parodontalbehandling er vurderet som sikker.
Kan tandkødsbetændelse påvirke det ufødte barn?
Det korte svar er, at det kan påvirke risikoprofilen. Inflammationsstoffer fra tandkødet, blandt andet IL-6, TNF-α og prostaglandin E2, kan cirkulere og påvirke placenta og fosterhinder. Det kan teoretisk stimulere veaktivitet for tidligt eller svække membranerne.
Det betyder ikke, at tandkødsbetændelse automatisk giver komplikationer. Men når man kan reducere en plausibel og målelig risikofaktor gennem skånsom behandling og god hjemmetandpleje, giver det mening at gøre det. Jordemødre, tandlæger og praktiserende læger bør derfor samarbejde tæt om mundsundhed i svangreomsorgen.
Andre sygdomme der kan forværres af dårlig mundhygiejne
Når parodontitis øger den systemiske inflammationsbyrde, ser man hyppigere forværringer af kroniske tilstande, hvor inflammation spiller en rolle. Det gælder både stofskifte, immunforhold og luftveje. Forskningen peger blandt andet på disse forbindelser.
- Leddegigt og autoimmunitet
- KOL og lungebetændelser, især hos skrøbelige patienter
- Type 2-diabetes og vanskeligere blodsukkerkontrol
- Kognitivt fald og mulig øget risiko for demens
- Kronisk nyresygdom og forværrede komplikationer
For eksempel kan bakterien Porphyromonas gingivalis ændre proteiner via citrullinering, et mønster der genkendes i leddegigt. Hos diabetespatienter ses ofte højere HbA1c, når parodontitis er ubehandlet, mens målrettet parodontalterapi kan forbedre glukosekontrollen.
Sund mund, sund krop: forebyggelse er nøglen
Det fine ved mekanismerne bag parodontitis og generel sundhed er, at de også afslører, hvor vi kan sætte ind. Vi kan sænke den samlede inflammationsbelastning og mindske risiko for følgesygdomme ved at få ro på tandkødet. Det kræver både egen indsats og professionel hjælp.
Start i det daglige. Effektiv plak-kontrol i mellemrummene ændrer miljøet i lommerne, hvor patogener ellers trives. Kombineret med rygestop, stabil blodsukkerregulering og regelmæssige kontroller reducerer det risikoen markant. Klinisk giver EFP’s retningslinjer en trinvist tilgang: grundig oprensning under tandkødet, adfærdsstøtte og kontrol af risikofaktorer. I komplekse tilfælde suppleres med kirurgi og tættere opfølgning.
- Daglig pleje: Børst to gange dagligt med fluortandpasta og brug tandtråd eller interdentalbørster, der passer til dine mellemrum.
- Risikofaktorer: Rygning, dårligt reguleret diabetes og mundtørhed skal adresseres målrettet.
- Kontrol og samarbejde: Tandlæge, læge og eventuelt jordemoder deler information, så tegn på systemisk sygdom eller aggressiv parodontitis ikke overses.
Samarbejde på tværs af faggrupper er ikke en formalitet. Det er praktisk sundhedsfremme. Tandlæger kan fange tidlige tegn på ubalance i blodsukker eller forhøjet blodtryk. Læger kan målrette råd om mundsundhed hos patienter med øget inflammation. For ældre og skrøbelige patienter kan systematisk mundpleje mindske risikoen for aspirationspneumoni og forbedre ernæringen, fordi tyggefunktionen bevares.
- Identificér din risikoprofil
- Få en parodontal status og en klar plan
- Prioritér interdental rengøring
- Book faste tilbagekald med måling af lommedybder
- Følg op på blodsukker, blodtryk og rygning i samme forløb
En bemærkning om sprog og begreber: Mange søger på
paradentose, mens tandlæger taler om parodontitis. Det er det samme problem, og budskabet er ens: sundt tandkød er en investering i hele kroppen. Når man taler om mundsundhed og helbred i samme åndedrag, handler det netop om den tætte sammenhæng mellem tænder og krop. Når tandkødet er roligt, falder den systemiske inflammationsstøj. Og når den falder, bliver pladsen større til et stærkt hjerte, et stabilt stofskifte og et nervesystem, der får lidt mere ro.
Det er ikke et spørgsmål om kosmetik. Det er forebyggende medicin med tandbørste, træning af vaner og målrettet klinisk behandling. Når mundens mikromiljø er i balance, reagerer resten af kroppen mere forudsigeligt. Sæt ind, før betændelsen gør det. Og brug tandlægebesøgene som det, de er: en aktiv del af din samlede sundhedsstrategi.