Hvordan er der forskel på de to tilstande
Mange danskere oplever rødt, ømt tandkød fra tid til anden. Ofte tænker man ikke over det, for det går som regel væk igen. Alligevel kan de tilbagevendende små tegn være første tegn på en sygdom, der på sigt kan koste tænderne. At kende forskellen på tandkødsbetændelse og paradentose gør det langt lettere at handle rigtigt og i tide.
Når du forstår, hvad der sker i vævet omkring tænderne, bliver målet enkelt: stop plak, stop betændelsen, og beskyt det fæste, der holder tænderne fast i kæben for at undgå parodontitis. Det er netop her, forskellen mellem de to tilstande er afgørende.
Hvad er tandkødsbetændelse (gingivitis)?
Tandkødsbetændelse er en overfladisk betændelse, der ofte viser sig som blødende tandkød i tandkødsranden. Den udløses af bakteriel plak, som dagligt lægger sig langs tænder og i mellemrum, hvor bakterier kan trives. Kroppens immunforsvar reagerer, tandkødet bliver rødt og hævet, og det kan bløde ved tandbørstning eller brug af tandtråd.
Den gode nyhed: gingivitis er reversibel. Fjerner du plak grundigt og konsekvent, kan tandkødet hele op igen uden varige spor. Det er en meget almindelig tilstand, og langt de fleste voksne har perioder med lettere tandkødsbetændelse i løbet af et år.
Typiske tegn:
- Rødt, hævet tandkød
- Blødning ved børstning eller sondering
- Let ømhed eller murren
- Ofte ingen smerter i hverdagen
Nøglen er timing. Jo hurtigere du bryder plakken og roen genskabes, jo bedre.
Hvad er paradentose (parodontitis)?
Paradentose er noget andet. Her breder betændelsen sig ned under tandkødsranden til tandens støttevæv: bindevævet, rodhinden og kæbeknoglen. Resultatet er gradvist tab af fæste, dybere tandkødslommer og på sigt løse tænder. Ubehandlet kan paradentose føre til tandtab.
I modsætning til gingivitis medfører paradentose irreversibelt vævstab. Den kan sættes i ro med målrettet behandling og vedligeholdelse, men tabt knogle og fæste kommer ikke tilbage af sig selv. En væsentlig del af den voksne befolkning har en grad af paradentose, og tilstanden kræver professionel behandling og livslang opfølgning.
Kort sagt: hvor gingivitis sidder i det øverste tandkød, påvirker paradentose både blødt væv og knogle.
Tandkødsbetændelse vs. paradentose: den korte forskel
- Omfang: gingivitis er overfladisk; paradentose involverer dybere væv og knogle.
- Tegn: gingivitis giver rødme og blødning; paradentose giver tandkødslommer, tilbagetrukket tandkød og efterhånden løse tænder.
- Reversibilitet: gingivitis kan helbrede fuldstændigt ved god hygiejne; paradentose medfører varigt fæstetab, men kan stabiliseres.
- Behandling: gingivitis klares ofte med tandrensning og bedre hjemmerutiner; paradentose kræver systematisk dybderens, mulig kirurgi og faste kontrolbesøg.
Symptomer du skal kende
Jo tidligere du skelner mellem overfladisk inflammation og dybere sygdom, desto mere kan du bevare. Her er de typiske tegn på de to tilstande:
Synlige forandringer:
- Gingivitis (tandkødsbetændelse): Rødt, hævet, glinsende tandkød
- Paradentose (parodontitis): Tilbagetrækning af tandkød, forlænget tandsynlighed, lommer
Blødning:
- Gingivitis: Nemt blødende ved børstning eller sondering
- Paradentose: Blødning fra dybere lommer, eventuelt med pus ved infektion
Ømhed/smerte:
- Gingivitis: Ofte ingen smerte
- Paradentose: Ømhed, tandrodsfølsomhed og tyggeubehag i sene stadier
Ånde:
- Gingivitis: Ofte uændret eller let påvirket
- Paradentose: Dårlig ånde og dårlig smag er hyppigt
Tændernes position:
- Gingivitis: Uændret
- Paradentose: I senere faser kan der opstå løshed og vandring af tænder
Lommedybder:
- Gingivitis: Normalt 1 til 3 mm
- Paradentose: Patologiske lommer over 3 mm og opefter
Vævsstatus:
- Gingivitis: Overfladisk, ingen varigt vævstab
Paradentose: Irreversibelt fæste- og knogletab i varierende grad
Tidlige faresignaler, som mange overser:
- Blødning ved tandbørstning flere dage i træk
- Let dårlig ånde trods børstning
- En murrende fornemmelse i tandkødet
- Små mellemrum, der virker større over tid
Går der for lang tid, kan paradentose udvikle sig næsten lydløst. Mange opdager først problemet, når en tand føles løs, eller når tænderne skifter position.
Diagnose hos tandlægen: hvad måles og hvorfor
En parodontal undersøgelse er systematisk. Tandlægen eller tandplejeren måler lommedybder rundt om hver tand, registrerer blødning ved sondering, mærker efter mobilitet og tjekker furkaturer ved flerrodede tænder. Røntgenbilleder bruges til at vurdere knogleniveauet.
Vigtige målepunkter:
- Lommedybder i millimeter
- Blødning og pus ved sondering
- Klinisk fæstetab
- Furkaturinvolvering
- Tandmobilitet og vandring
- Røntgenfund af knogletab
Disse data afgør, om der er tale om gingivitis eller paradentose, og hvilken behandlingsplan der er mest effektiv.
Risikofaktorer: hvad driver sygdommen
Bakteriel plak er den udløsende faktor ved både gingivitis og paradentose. Men om inflammation bliver kronisk og destruktiv, afhænger af en række forhold.
- Mundhygiejne: uregelmæssig eller ineffektiv rengøring giver vedvarende plak og tandsten.
- Rygning: markant højere risiko og dårligere behandlingsrespons.
- Genetik: nogle reagerer kraftigere på bakteriernes tilstedeværelse.
- Diabetes: højt blodsukker fremmer betændelsen; paradentose kan samtidig gøre blodsukkeret sværere at styre.
- Hormonelle ændringer: graviditet, pubertet og overgangsalder kan øge følsomhed i tandkødet.
- Stress: svækker immunforsvaret og forværrer ofte hygiejnevaner.
- Kost og overvægt: sukker- og raffineringsrig kost hæver inflammationsniveauet; mangel på fibre, D-vitamin og calcium gør det værre.
- Lokale forhold: overhængende fyldninger, skæve tænder og ru overflader samler mere plak.
- Medicin og sygdom: visse lægemidler kan give hævet tandkød; immunsvækkelse øger risikoen.
Budskabet er klart: plak er nødvendig for sygdom, men modtageligheden formes af krop og livsstil.
Forebyggelse i hverdagen: gør det let at gøre det rigtigt
Et solidt hjemmeprogram er den bedste forsikring mod både gingivitis og paradentose. Det behøver ikke være komplekst.
Sådan gør du:
- Børst to gange dagligt i mindst to minutter med fluoridtandpasta. En elektrisk børste hjælper mange til et mere ensartet resultat.
- Rens mellem tænderne dagligt. Brug interdentalbørster i passende størrelse; tandtråd i tætte kontaktpunkter.
- Skift børstehoved hver 2. til 3. måned eller når børsterne stritter.
- Vink børsten 45 grader mod tandkødsranden og brug små cirkler. Kom hele vejen rundt, også bag de sidste kindtænder.
- Overvej kortvarigt antiseptisk mundskyl ved kraftig inflammation efter aftale med tandplejer eller tandlæge.
- Drik vand løbende og undgå langvarig mundtørhed.
Kost og livsstil løfter gevinsten:
- Spis fibre, grønt, fuldkorn og sunde fedtstoffer. Skru ned for sukker og raffinerede kulhydrater.
- Prioriter søvn og aktiv hvertdag. Mindre stress, stærkere immunrespons.
- Sig farvel til tobak. Effekten på tandkødet ses hurtigere, end de fleste regner med.
- Få styr på blodsukker, hvis du har diabetes. Sammenhængen med paradentose er tæt.
Regelmæssige eftersyn betyder, at små problemer fanges tidligt. For mange giver 6 måneders intervaller en god balance; har du paradentose, anbefaler tandlægen ofte 3 til 4 måneder i støttebehandling.
Behandling: fra enkel rens til kirurgi
Behandling følger et logisk forløb, der skrues op i intensitet efter behov.
Trin 1: professionel rens
- Fjernelse af plak og tandsten over og under tandkødsranden
- Udglatning af rodoverflader for at gøre det sværere for bakterier at hægte sig fast
- Hygiejneinstruktion og valg af rigtige mellemrumsbørster
Trin 2: kontrol og mål
- Genmåling af lommer og blødning efter 6 til 12 uger
- Justering af hjemmestrategi
- Gentagelse af rens på områder, der ikke responderer
Trin 3: supplerende tiltag
- Kortvarigt antiseptisk mundskyl
- Antibiotika i særlige tilfælde med aggressiv sygdom og efter individuel vurdering
- Laser bruges nogle steder, men giver normalt ikke bedre resultater end grundig mekanisk rens
Trin 4: kirurgi ved blivende dybe lommer
- Flapkirurgi for at få direkte adgang til dybe områder og fjerne betændt væv
- Regenerativ kirurgi i udvalgte defekter med membraner eller biologiske materialer
- Tandudtrækning ved uhelbredeligt tabte tænder, efterfulgt af plan for protetik eller implantater
Trin 5: vedligeholdelse
- Støttebehandling hver 3. til 6. måned
- Fokus på blødningskontrol, stabile lommedybder og fravær af pus
- Løbende motivation, teknikkontrol og justering af hjælpemidler
Et særskilt ord om antibiotika: Mekanisk rens er altid fundamentet. Antibiotika kan i udvalgte tilfælde hjælpe kortvarigt, men skal bruges restriktivt for at undgå resistens og bivirkninger.
Tandkødsbetændelse eller paradentose: et overblik
Placering
- Gingivitis: Overfladisk i tandkødet
- Paradentose: Dybt i støttevæv og knogle
Hovedårsag
- Gingivitis: Bakteriel plak
- Paradentose: Langvarig plak plus værtsfaktorer
Skade
- Gingivitis: Ingen varig vævsskade
- Paradentose: Irreversibelt fæste- og knogletab
Hjemmeindsats
- Gingivitis: Ofte nok til heling
- Paradentose: Ikke nok alene
Professionel behandling
- Gingivitis: Tandrensning og instruktion
- Paradentose: Dybderens, eventuelt kirurgi og tæt opfølgning
Prognose
- Gingivitis: Meget god ved god hygiejne
- Paradentose: God stabilitet ved vedligehold, men kræver livslang kontrol
Denne oversigt opsummerer forskelle på gingivitis og paradentose i praksis. Er du i tvivl, så ring til os så vi kan lave en status på dit tandkød.
Hvad er paradentose? De vigtigste pointer på 60 sekunder
- En kronisk betændelse i tændernes støttevæv, kendt som parodontitis, der ødelægger fæstet om tanden.
- Starter ofte som ubehandlet genganger-gingivitis.
- Drivkraften er bakteriel biofilm, hvor bakterier spiller en central rolle, men forløbet styres af kroppens immunrespons og risikofaktorer.
- Uden indsats kan tænderne løsne sig og mistes.
- Med målrettet behandling og vedligehold kan sygdommen stabiliseres i årevis.
Symptomer på paradentose: hvornår skal du reagere hurtigt
- Vedvarende blødning fra enkelte områder trods grundig børstning i et par uger
- Synligt tilbagetrukket tandkød, tænder virker længere
- Dårlig ånde, der ikke bare skyldes morgenånde
- Ømhed ved tygning eller følsomme tandrødder
- Løshed eller små mellemrum, der ændrer sig
Et enkelt blødende punkt efter hård børstning er ikke alarmerende. Gentagen blødning fra samme område er det.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved jeg, om det er tandkødsbetændelse eller paradentose?
- Kun en klinisk måling kan afgøre det sikkert. Blødning alene tyder på gingivitis, men dybe lommer og røntgenvist knogletab betyder paradentose.
Kan paradentose helbredes?
- Den kan standses og holdes stabil. Vævstabet kan ikke spontant genskabes, men kirurgi kan i udvalgte tilfælde forbedre forholdene.
Gør behandling ondt?
- Dybderens udføres ofte i lokalbedøvelse. Efterfølgende kan der være let ømhed et par dage.
Hjælper mundskyl alene?
- Nej. Mundskyl kan være et kortvarigt supplement, men mekanisk fjernelse af plak med børste og mellemrumsbørster er det, der virker.
Skal jeg have rens hver tredje måned?
- Hyppigheden afhænger af din risiko og sygdomshistorik. Efter paradentosebehandling anbefales ofte 3 til 4 måneders intervaller.
En enkel handlingsplan for stærkere tandkød
- Dag 1: Book tid til eftersyn, hvis det er mere end 6 måneder siden.
- Dag 2: Få målt lommer og en mundhygiejne-tilpasning med valg af rigtige mellemrumsbørster.
- Dag 3 til 14: To minutter med børste morgen og aften. Mellemrumsbørster én gang dagligt. Noter steder, der bløder efter en uge.
- Uge 3: Er der stadig blødning de samme steder, kontakt klinikken for ekstra finjustering.
- Herefter: Hold fast i rutinen. Planlæg næste forebyggende rens i kalenderen.
Små, faste trin giver stabile resultater. De fleste oplever markant mindre blødning og en bedre fornemmelse i munden allerede efter 10 til 14 dage.
Det vigtigste er ikke at være perfekt fra start, men at være vedholdende. Tandkødet reagerer hurtigt på daglig, grundig pleje. Og hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har tandkødsbetændelse eller paradentose, så få det undersøgt. En målrettet indsats nu er den mest effektive måde at bevare dit smil hele livet.