Paradentose – også kaldet parodontose – har igennem årene fået ry for at være én af de mest oversete sygdomme i mundhulen. Alligevel rammer den mange danskere hvert eneste år og kan, hvis den ikke opdages i tide, føre til alvorlige konsekvenser for tænder og tandkød. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvad paradentose egentlig indebærer, hvilke symptomer man bør være særligt opmærksom på, og hvordan man bedst forebygger og håndterer sygdommen.
Paradentose er ofte omgærdet af misforståelser og myter. Mange tror fejlagtigt, at sygdommen udelukkende skyldes dårlig mundhygiejne, men årsagsbilledet er langt bredere og indeholder både genetiske og livsstilsrelaterede faktorer. Sygdommen udvikler sig typisk ubemærket over flere år, hvilket gør tidlig opsporing og behandling afgørende for at undgå alvorlige komplikationer.
Hvad er forskellen på paradentose og parodontose?
Der er ingen praktisk forskel mellem de to betegnelser – begge beskriver den samme kroniske tandkødssygdom, hvor det væv der omgiver og støtter tænderne gradvist nedbrydes.
Parodontose er det fagligt korrekte udtryk, der stammer fra det græske "parodon" (omkring tanden) og bruges konsistent i den odontologiske verden. Paradentose er derimod det udtryk, der almindeligvis bruges i folkemunde og har vundet indpas blandt befolkningen gennem generationer. Selvom Tandlægeforeningen rent faktisk anbefaler "parodontose", refererer begge udtryk til det samme problem: en langsomt fremadskridende sygdom, hvor det væv der holder tænderne fast, nedbrydes.
Sådan udvikler paradentose sig
Paradentose kommer ikke ud af det blå. Sygdommen udvikler sig typisk over flere år og starter næsten altid med en mildere tilstand, nemlig tandkødsbetændelse (gingivitis). Hvis man ikke griber ind på dette tidlige stadie, risikerer man, at betændelsen breder sig til det dybere væv, hvor den forårsager varig skade.
Her er en kort gennemgang af udviklingsstadierne:
- Sundt tandkød: Fast, lyserødt tandkød, der slutter tæt om tanden.
- Gingivitis (tandkødsbetændelse): Rødt, hævet tandkød, der let bløder ved tandbørstning.
- Begyndende paradentose: Betændelsen breder sig til den dybere tandkødslomme. Der dannes lommer mellem tand og tandkød.
- Fremskreden paradentose: Knoglen rundt om tanden nedbrydes. Tænderne kan blive løse, og man risikerer tandtab.
Begyndende paradentose - tidlige tegn
Paradentose er særlig lumsk, fordi den ofte begynder i det skjulte. Mange mærker intet til sygdommen, før den har udviklet sig til et mere alvorligt stadie. Alligevel er der visse tegn, som bør få alarmklokkerne til at ringe:
- Blødning fra tandkødet, især ved tandbørstning eller brug af tandtråd
- Rødt, hævet, måske ømt tandkød
- Dårlig ånde (ofte vedvarende)
- Dårlig smag i munden
- Tilbagetrukket tandkød, så tænderne ser længere ud end normalt
- Løse tænder
Hvis du bemærker ét eller flere af disse symptomer, er det vigtigt ikke at ignorere det. Jo tidligere man sætter ind med den rette behandling, desto bedre er prognosen for tænder og mundhule.
Hvorfor får man paradentose?
Paradentose opstår i de fleste tilfælde som følge af bakteriel ophobning langs tandkødsranden – det tandlæger kalder dental plak. Når plak ikke fjernes tilstrækkeligt, f.eks. ved dårlig tandbørstning eller mangel på tandtråd, hærder det op og bliver til tandsten. Tandsten kan ikke børstes væk og danner grobund for endnu flere bakterier, hvilket fører til betændelse og efterfølgende nedbrydning af de væv, der holder tænderne på plads.
Men det er ikke hele forklaringen. Flere forskellige faktorer kan øge risikoen for at udvikle paradentose:
- Arvelighed: Nogle familier er mere disponerede end andre, selvom de har god mundhygiejne.
- Rygning: Rygere har markant øget risiko for paradentose, da tobaksrøg forringer blodforsyningen til tandkødet og svækker kroppens immunsystem.
- Diabetes: Særligt ureguleret blodsukker øger sårbarheden overfor infektioner.
- Alder: Jo ældre man bliver, desto større er risikoen.
- Stress: Langvarig stress kan påvirke immunforsvaret i negativ retning.
- Visse medicintyper: Nogle lægemidler giver mundtørhed eller påvirker tandkødet.
Det handler altså om meget mere end blot omhu med tandbørsten. Paradentose er en kompleks sygdom, hvor både biologi, adfærd og livsstil spiller ind.
Når bakterier først får adgang ned i tandkødslommerne, sætter de gang i en betændelsesproces, der slider på det væv, der holder tænderne på plads. Over tid vil kroppen forsøge at bekæmpe bakterierne, men det gør desværre ofte mere skade end gavn, da kroppens egne forsvarsstoffer ødelægger både tandkød og knogle.
Hvad kan man selv gøre?
Selvom arvelighed og visse risikofaktorer er udenfor ens egen kontrol, er der meget, man kan gøre for at forebygge paradentose:
- Børst tænder grundigt to gange dagligt med en blød tandbørste og fluortandpasta
- Brug tandtråd eller mellemrumsbørster dagligt for at fjerne plak mellem tænderne
- Få regelmæssig tandrensning hos tandlæge eller tandplejer (hver 6. til 12. måned)
- Stop rygning
- Hold øje med blodsukker, især hvis du har diabetes
- Undgå langvarig mundtørhed
Særligt vigtige er de rutinemæssige tandlægebesøg, da tandlægen kan identificere begyndende paradentose og sætte ind med behandling, før skaderne bliver uoprettelige.
Behandling af paradentose
Når skaden er sket, og sygdommen er konstateret, handler det om at standse udviklingen. Behandlingen er gradueret afhængigt af, hvor langt sygdommen er fremskreden.
- Professionel tandrensning: Fjernelse af plak og tandsten både over og under tandkødsranden.
- Rodrensning (dybderens): Her renses tandroden grundigt for bakteriebelægninger nede i tandkødslommerne.
- Laserbehandling: Laser kan anvendes som supplement til den traditionelle behandling for at reducere bakterier og betændelse i tandkødslommerne. Det kan i nogle tilfælde give en mere skånsom og effektiv behandling.
- Evt. kirurgi: I alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne betændt væv eller bygge kæbeknogle op igen.
Tænder, der er blevet meget løse, kan i enkelte tilfælde ikke reddes. Men selv hvis man har fået konstateret paradentose, kan sygdommen med den rigtige behandling som oftest bremses.
FAQ om paradentose
Nedenfor finder du svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om paradentose.
Er paradentose arveligt? Ja, tendensen til at få paradentose kan gå i arv. Men god mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg kan kompensere for en arvelig disponering.
Kan paradentose give dårligt ånde? Absolut. Bakterierne i tandkødslommerne frigiver stoffer, der lugter grimt og ofte giver vedvarende dårlig ånde.
Kan børn få paradentose? Paradentose ses næsten udelukkende hos voksne, men kan i sjældne tilfælde ramme unge personer med særlig arvelig disposition.
Går paradentose i sig selv igen? Nej, paradentose er en kronisk sygdom, og de skader, der er sket, kan ikke genskabes naturligt. Det er derfor vigtigt at få stillet diagnosen tidligt og få igangsat behandling.
Hvilken tandpasta skal man vælge? En tandpasta med fluor er vigtig for alle. Hvis man døjer med sart tandkød, findes der også tandpastaer specielt til følsomhed og tandkødsproblemer.
Tag ansvar for dit tandkød – kontakt Tandklinikken Dansmil
Hvis du genkender nogle af de symptomer, vi har beskrevet, eller blot ønsker at forebygge paradentose, er det vigtigt at handle i tide. Tidlig opdagelse og behandling kan gøre en afgørende forskel for både dine tænder og dit velbefindende.
Hos Tandklinikken Dansmil tilbyder vi grundige undersøgelser og skræddersyede behandlingsplaner for paradentose. Vores erfarne team kan hjælpe dig med at identificere eventuelle problemer, før de bliver alvorlige, og vejlede dig om den bedste forebyggelse eller behandling baseret på din specifikke situation.
Paradentose behøver ikke at være en trussel mod dit smil eller livskvalitet. Med den rette pleje og professionel opfølgning kan du bevare sunde tænder og tandkød gennem hele livet.
Kontakt Tandklinikken Dansmil i dag – dit tandkød vil takke dig for det.
Flere behandlingstyper
Der findes en række tandbehandlinger, som kan forbedre tændernes tilstand og funktion. Vi tilbyder blandt andet: